Svendborg Kirkegårde

Fredens Kirkegård

Fakta om Fredens Kirkegård

Fredens kirkegård er lys og åben i engelsk landskabelig stil med store græsarealer. Kirkegården er knap 5 hektar stor, og blev i 2009 udvidet med en parkkirkegård, som i dag er meget populær.
Senest er der i 2015 etableret en ny urnelund på Fredens kirkegårds i den nordlige ende.

Kirkegården blev indviet i 1932 og kaldtes oprindeligt for "Ny Østre kirkegård", da den hørte under Vor Frue kirke i Svendborg.
Selve Fredens Kirke midt på kirkegården er oprindeligt bygget som et kapel. Arkitekt Andreas Jensen tegnede det som en model af den gamle klosterkirke i Svendborg, der indtil begyndelsen af 1800-tallet lå midt i byen i området syd for byens nuværende togstation.

Efterhånden opstod der behov for en selvstændig kirke i Svendborgs østre bydel. Kapellet blev indviet som kirke i december 1945 og fik navnet Fredens Kirke, da 2. Verdenskrig samme år var afsluttet. I 1979 blev våbenhuset udvidet til sin nuværende størrelse.

Blandt de mange særprægede grave på kirkegården er "Flygtningegravene". Gravene rummer jordiske rester, af såvel soldater som af flygtninge, der kom til Danmark under og efter 2. Verdenskrig. Vedligeholdelsen udføres for den tyske stat.

Der er etableret belysning på vejen gennem kirkegården, så der er mulighed for spadsereture i aftentimerne. Kirkegården benyttes i stort omfang af områdets beboere, som rekreativt område.

 

OKT 2015: Ny urnelund på Fredens Kirkegård


Assistens Kirkegård
Oversigskort
Fredens kirkegård
Oversigskort
Sct. Jørgens Kirkegård
Oversigskort
 
Kapel og Krematorium
Oversigskort
 
Historie og Kultur
 
Administration / Kontakt
Vedtægter
Priser
 
Forside
 
Opdateret 5-01-2017
Svendborg KirkegårdeValdemarsgade 715700 SvendborgTlf: 62 21 05 33Fax: 62 80 05 33E-mailWebDesign