Svendborg Kirkegårde

Arkiv - Historie og kultur

2012: Kristi Himmelfarts dag 2012 afsløres en smuk og spændende skulptur til ære for udsendte danskere.

Her kan I læse kunstnerens ideer og tanker i forbindelse med opgaven:

Egeskov d. 3/1- 2011

Føniksreden

Skitse til monument på Svendborg Kirkegård.
Billedhugger Søren West

Hermed en idé-beskrivelse af et monument for danske i tjeneste i udlandet.
Hvis der kan opnås enighed om det, vil forslaget blive videreudviklet og beskrevet i detaljer - blandt andet igennem en skalamodel i sten, bronze osv.

Det vigtige lige nu er altså tankesættet. Mit udgangspunkt for at lave et monument og det perspektiv, min skitse rummer.

Baggrund: da Tommy bad mig om at lave udkast til et monument for de danske kvinder og mænd, der i disse år gør tjeneste på udsatte steder i udlandet, var det med en vis tøven, jeg sagde ja.
Min tøven skyldtes at jeg hører til den del af befolkningen, der ser med stor skepsis på en dansk krigsindsats, der ikke har rent forsvarsmæssige hensigter. Personligt tror jeg kun at en sådan indsats tjener et formål i meget sjældne situationer og jeg var ked af at det danske folketing for få år siden valgte at sende danske styrker af sted uden et FN-mandat.

De holdninger ved jeg at jeg deler med mange danskere.

Uanset disse overvejelser er der imidlertid et fundamentalt og overordentlig sympatisk element i det engagement, vores udsendte landsmænd viser. Et element som alle vi andre - uanset politisk ståsted - bør kunne enes om at respektere. Elementet er dén vilje til at gøre en personlig indsats for en bedre verden, som de udsendte viser.
Prisværdigheden af viljen til personlig indsats gælder helt uanset om den enkeltes indsats gøres igennem Folkekirkens Nødhjælp, FN, Den danske Hær, Røde Kors, Læger uden Grænser eller andre offentlige eller private organisationer.

Hvis man for en stund kan glemme uenigheden om de konkrete midler, ser man at denne vilje i dens mange forskellige former nok er en tanke, et minuts stilhed og f.eks. en mindedag værd.
Det er dét, jeg gerne vil ramme med mit monument.

Når jeg ovenfor beskriver min krigs-skepsis, er det derfor også vigtigt at understrege at jeg ikke har noget imod at man hædrer vore danske udsendte - for eksempel ved en flagdag d. 5. september.

Men… hvorfor skal sådan en fodslæbende krigsskeptiker overhovedet sættes til at udforme et monument for vore udsendte, kunne man spørge.

De betænkeligheder, mit udgangspunkt giver mig, vælger jeg selv at se som noget, der kan bidrage til at et monument kan blive en nuanceret sag. At det med lidt omtanke kan komme til at appellere til rigtigt mange mennesker - og at det dermed også kan bidrage til at slå bro og samle folk i en anerkendelse af nogle helt basale værdier.

Her følger mit forslag til et monument - beskrevet i skitseform:

Skitsetegning af Føniksreden

Føniks-myten

Fugl Føniks danner udgangspunkt for monumentet. Myten om Føniks er blandt andet kendt fra Herodots gengivelse fra det 5. århundrede før Kristus. Essensen er følgende:
Omtrent hver 500 år søger den kæmpestore sagnfugl Føniks ud i Egyptens ørken, hvor den bygger en rede. I denne rede lader den sig brænde op, hvorefter den på ny rejser sig af asken
- forynget og styrket.
Billedet er temmelig stærkt, og det er da også jævnligt blevet brugt som symbol op igennem historien. Blandt andet har kirken anvendt Føniks som et billede på genfødsel og evigt liv.

For mig er Fugl Føniks anvendelig, fordi jeg kan danne et klart og enkelt skulpturelt billede over myten. Et billede, der rummer en genkendelig fortælling, og hvori historien om et katastrofe- eller krigsramt lands ødelæggelse og genrejsning kan spejles og tolkes.

Det konkrete forslag

I den lille lysning på kirkegården, der er vist på næste sides foto, anlægges en kantning med den lave vækst, der også omgiver mindesmærket over de faldne modstandsfolk fra 2.verdenskrig.
I lysningens græs anlægges en stram ellipse dækket af helt hvide skærver, der ind imod centrum afløses af større, koksgrå sten (fastgjorte).
Midt i ellipsen ligger Føniks' rede: røde granitsten markerer reden, der bliver en mellemting imellem rede og bål.
I reden ligger et stort granit-æg. Hvid granit med mørk tegning (se materialefotos vedr. de enkelte stentyper).
Omkring ægget står to store vinger rejst. En duevinge i bronze. En høgevinge i sort eller mørk grå granit. Tilsammen danner de to vinger en art skærmende sløjfe eller hvælving over ægget.

Som en del af det samlede kunstværk har jeg skrevet et digt som skal hugges / sandblæses i en stenplade placeret i umiddelbar nærhed af den elliptiske plads.
Normalt ønsker jeg ikke at mine skulpturer skal følges af for mange ord, men i dette tilfælde er ordene en del af monumentet. De skal sikre at kunstværket bliver genstand for den brede fortolkning, der har været mit udgangspunkt.

Digtet lyder:

Føniks af asken
Hvem lå på din rede?
Hjalp dig på vej ud i ørkenens hede?
Rundet af goldheden
Fostret af gøgen
Hærdet af duen
Skærmet af høgen

Føniks i luften
Et tøvende hop
Vinger der bærer en glødende krop
Nyslået guld i et flammende øde
Luftsyn der stiger
Mod himmelen op

Føniks i verden
Vejrer og skuer
Fortid, fremtid, farer der lurer
Husker sin aske
Sin fødsel og død
Husker de fjender
Der hjælper i nød

Med dette har jeg vist beskrevet tanken med kunstværket så klart som jeg kan.

Jeg er klar over at jeg med "fjender" bevæger mig på kanten. Ordet kan måske diskuteres, men den slående konflikt i de "hjælpende fjender" er bedst for digtet - og for understregningen af det dybt komplicerede i hele den situation, vores indgriben i omverdenen skaber.

Den lysning, hvor monumentet placeres

Skulpturens størrelse angives af tegningen. Ved detailprojekteringen kommer der mål på, og der vil kunne opstå nogle ændringer i størrelsesforhold ved indpasning i den lille lysning osv.
Det hér beskrevne er mit skitse-udspil til det videre arbejde.

Afslutningsvis viser jeg hér nogle fotos af stentyper, der kan blive aktuelle.