Svendborg Kirkegårde

Arkiv - Historie og kultur

APR 2005


Som omtalt under "Årets gang " vil der den 18 - 19 - og 20 august 2005, blive spillet teater på Svendborg Assistens kirkegård.

"LIVET DER VAR ENGANG 2 "

 

Stemningsbillede af smukt gravsted 

Et kirkegårdsspil der vil fortælle om Svendborg og Svendborgensere på H.C. Andersen´s tid.

Man kan spørge sig selv om hvad H.C. Andersen havde med Svendborg at gøre, og dertil må svares temmelig en del. I 1930 var der en artikel om en sød ældre dame som fyldte 80 år på det tidspunkt. Marie Busch som hun hed fortalte i den forbindelse om sin tid som ung pige i huset hos H.C. Andersen. Her arbejdede hun i 2 1/2 år til kort tid før digteren døde. Marie døde i 1934 og blev efterfølgende begravet på Svendborg Assistens kirkegård. H.C. Andersen kom ofte på besøg hos pastor Bredsdorff, sognepræst ved Sct. Jørgens kirke, han kendte familien igennem Collinslægten.
Vi vil også gerne fortælle om spændende Svendborgensere som levede på den tid, feks. Pjentemøller Morten Jørgensen, Justitsråd Theil, Johannes Jørgensens morfar, madam Børgesen og mange flere.

2 del af spillet vil omhandle spændende historier som fandt sted under besættelsen i 2 Verdenskrig. Vi har en del skæbner liggende på kirkegården, folk der for en dels vedkommende gjorde en forskel. Der vil også være et par nutidsvidner til at spille og fortælle, en modstandsmand og en krigssejler. Der er den tragiske beretning om Halbergfamilien, vi har historien om Justitsminister Aage Ludvig Holberg Elmquist, Vinhandler Hansen´s hustru Jensine Hansen som brændte inde og dermed blev et terroroffer, disse og mange andre skæbner gør at vi tør love en oplevelse ud over det sædvanlige.

Selve Spillet vil blive opført på 2 scener og publikum sidder på bænke. Den lange travetur der var forbundet med det første kirkegårdsspil, kan man hvis man har lyst tage efter spillet da man får et kort udleveret som henviser til de gravsteder som historierne omhandler.

Vi håber at se rigtig mange mennesker på kirkegården til disse forestillinger og ønsker god fornøjelse.

Med venlig hilsen
Tommy Christensen
Kirkegårdsinspektør

 


Assistens Kirkegård
Oversigskort
Fredens kirkegård
Oversigskort
Sct. Jørgens Kirkegård
Oversigskort
 
Kapel og Krematorium
Oversigskort
 
Historie og Kultur
 
Administration / Kontakt
Vedtægter
Priser
 
Forside
 
Opdateret 18-05-2016
Svendborg KirkegårdeValdemarsgade 715700 SvendborgTlf: 62 21 05 33Fax: 62 80 05 33E-mailWebDesign