|
Arkiv - Assistens Kirkegård
NOV 2018: Grandækning kan blive forsinket
Den traditionelle grandækning af gravstederne
kan i enkelte tilfælde i år blive forsinket. Det skyldes,
at arbejdet i denne her sæson udføres efter nye retningslinjer
fra Arbejdstilsynet. Da det er første gang, så kan det være
vanskeligt at forudse, hvor lang tid vi skal afsætte til hver enkelt
opgave, ud fra de nye arbejdsmetoder.

De nye krav skal sikre gartnerne et bedre arbejdsmiljø
i den fysisk krævende proces, det er at ligge på knæ
mange timer hver dag. Fremover må de højest arbejde i denne
stilling to timer dagligt. Men det er selvsagt en udfordring, da gartnerne
skal dekorere mange hundrede gravsteder hvert år.
På Svendborg Kirkegårde har vi udviklet en række alternative
metoder i arbejdsgangene, så en stor del af arbejdet kan foregå
stående ved borde, hvor dekorationerne forberedes. Her samles en
stor del af grandækningen på et organisk materiale som tov
eller mursten, så den næsten færdig kan flyttes til
gravstedet. En del af forberedelserne kan fremover tilmed foregå
indendørs.

Vores dygtige gartnere vil stadig lave den bedste individuelle
løsning til hvert gravsted på kirkegården. I de fleste
tilfælde vil det kræve en kombination af flere metoder. Her
i de første sæsoner skal vi gøre os vores erfaringer,
så vi med tiden kan justere vores måde at grandække
på.
Vi håber på forståelse fra vores brugere, hvis de skulle
opleve, at arbejdet i år er færdigt lidt senere end sædvanligt.

|
 |
|
 |